Hanne Falkenberg tilstræber at anvende strikketeknikker, der kombinerer stabil form, høj finish fra yderst til inderst og en let tilgængelig fremgangsmåde for håndstrik.
For at sikre, at kvaliteten når helt frem til den der strikker,
leveres modellerne i færdige kits med opskrift, foto og garn. Alle design leveres i flere farvesammensætninger.
Garnerne er Selection No. 2 af 100% Shetlandsuld eller
No. 4 Sofistica, et lidt tyndere garn spundet af 60% bomuld og 40% hør. No. 4 kan vaskes i maskine.
Hvis man har lyst til at strikke endnu en model efter en opskrift, der er købt som et originalt Hanne Falkenberg kit, kan man købe en refill til særpris. Denne indeholder samme mængde garn som et originalt kit + foto og nakkemærke.